Kunstner og sognepræst Inge Marie Kirketerp Hansens ord og tanker bag dette tryk:

ORDLØS

Når sygdom, ulykke eller sorg rammer, kan sproget svigte. Ordene mister mening, og bogstaverne kan føles som et virvar – selv når vi gerne vil sige noget.

I sådan en stund kan det være svært at række ud til andre. Det kan også være svært at bede. Hvordan beder man, når man føler sig både tom og overfyldt på samme tid?

Måske behøver bønnen ikke begynde med de rigtige ord. Vi kan komme til Gud, som vi er, også i stilheden, og sige: »Jeg har ikke styr på noget lige nu. Det hele roder. Jeg kommer til dig med det, jeg ikke kan få sagt. Tag imod mig.«

Vi kan forestille os, at vi lægger alt det, der fylder, frem for Gud. Ikke fordi alting straks bliver ordnet, men fordi vi ikke skal bære det alene. Nogle bønner bliver bedt med ord og foldede hænder. Andre er stilhed, tårer eller et råb uden ord. Også dét kan være bøn.

I evangelierne møder Jesus mennesker midt i deres nød. Når sygdom og sorg får os til at søge efter mening, behøver vi ikke have forklaringerne klar. Vi må komme med vores spørgsmål og vores rod. Gud hører også det, vi ikke kan få sagt. Og når vi møder meningsløsheden, må den aldrig få os til at tro, at vi er løst fra Gud. I Kristus holder Gud fast ved os – også når vi ikke selv kan finde ordene.