Kunstner og sognepræst Inge Marie Kirketerp Hansens ord og tanker bag dette tryk:

Der findes mørke, vi kan tænde en lampe imod. Og så findes der det mørke, som ingen kontakt på væggen kan få til at forsvinde. Sorgen. Savnet. Frygten. Ensomheden. Alt det, vi ikke kan se os ud af.

Dette tryk hedder Mens det endnu var mørkt. Ordene er hentet fra påskemorgen, hvor Maria Magdalene går ud til Jesu grav. Johannes fortæller, at hun kommer derud, mens det endnu var mørkt.

Det er sådan en lille sætning. Og alligevel rummer den næsten hele påskens evangelium.

For Maria er det endnu mørkt. Jesus er død. Håbet er bristet. Hun går til en grav og forventer ikke andet end død. Men uden at hun ved det, er opstandelsen allerede sket. Lyset er allerede brudt frem.

Og Jesus kommer hende i møde midt i mørket.

Det er en stor trøst for mig. For den opstandne Herre venter ikke på, at vi selv finder vej ud af mørket. Han venter ikke på, at sorgen går over, at troen bliver stærk, eller at vi igen kan få øje på håbet.

Han kommer til os, mens det endnu er mørkt.

Jesus kender selv mørket. Han har kendt angsten, smerten, ensomheden og døden. Der findes ikke noget mørke, vi kan falde ind i, hvor han ikke allerede har været. Men påskemorgen fortæller os, at mørket heller ikke er noget sted, han vil lade os blive alene.

Maria genkender ham først, da han siger hendes navn. Sådan kommer den opstandne også til os. Ikke altid med store forklaringer eller svar på alt det, vi ikke forstår. Men med sit nærvær. Med vores navn. Med lyset, glæden og trøsten fra en opstandelse, der allerede er sket.

Også mens det endnu er mørkt.